Det er farligt at redde ethvert dyr fra frysende vand, men især når dyret er vildt.
Et hold estiske dæmningsarbejdere opdagede et dyr, der kæmpede for at holde sig over vandet i den næsten frosne Parnu-flod. Mændene gik straks til floden for at hjælpe med at redde dyret. Is dækkede det meste af floden og skulle flises væk. Da mændene kom tættere på dyret, troede de, det var en hund.
Endelig var mændene i stand til at rydde en sti og nå frem til den sitrende hund. De trak det frosne dyr til land og svøbte det ind i et tæppe. Mændene anbragte hunden i deres køretøj og begav sig til den lokale klinik. På vej til klinikken kommenterede mændene, hvor kærlig hunden var, og den puttede endda i skødet på en af mændene. De tænkte ikke noget over det og troede bare, at hunden takkede dem for deres hjælp.
Mændene blev overraskede, da dyrlægen fortalte dem, at de faktisk reddede en ulv. Dyrlægen bemærkede, at dyrets blodtryk var ekstremt lavt, hvilket kunne forklare, hvorfor ulven var så føjelig. En lokal jæger bekræftede, at dyret var en ulv. Ulven viste sig at være en ung han omkring et år gammel. Han var udmattet og hypotermisk, da han ankom til klinikken og havde brug for behandling.
For alles sikkerhed anbragte de ulven i en kasse og fortsatte hans pleje. Ulven kom sig fuldstændigt og blev sluppet ud i naturen igen med et sporingshalsbånd.
Den estiske union til beskyttelse af dyr (EUPA) betalte for ulvens behandling og sagde, “heldigvis gik alt godt”. EUPA udsendte også en erklæring, hvor de takkede redningsfolkene, “Vi er så glade for resultatet af historien og ønsker at takke alle deltagerne – især disse mænd, der reddede ulven og lægerne på klinikken, som ikke var bange for at behandle og pleje det vilde dyr.”